Hvad er en årsrapport? 

En årsrapport er helt overordnet en årlig rapport, der omhandler virksomhedens økonomiske situation, regnskab samt analyser og vurderinger af virksomheden. 
Formålet med rapporten er, at give specifik information om virksomheden, til blandt andre kreditorer, aktionærer og medarbejdere for året der er gået. 

Som din revisor, kan vi hos ErhvervsService Fyn hjælpe dig med din virksomheds årsrapport. Vi sikrer at både regnskabs- og skattemæssige lovgivning er overholdt. Vi har mange års erfaring med regnskaber og rådgivning, og yder gerne assistance til selskabets ledelse i forbindelse med udarbejdelse af årsrapport, for både små og mellemstore virksomheder på hele Fyn.

Få professionel rådgivning

En årsrapport giver et godt overblik   

En årsrapport kan hjælpe med at klargøre virksomhedens styrker og svagheder, ved den finansielle situation. I årsrapporten indgår der som udgangspunkt virksomhedens omsætning, indtjening, omkostninger og udgifter. 

Årsrapporter bliver også benyttet af interessenter, som eksempelvis samarbejdspartnere og kreditorer, til at give et overblik over hvordan virksomhedens finansielle situation ser ud. Årsrapporten kan altså også bruges til at finde frem til de områder, hvor virksomhedens økonomi kan optimeres. 

Skal alle virksomheder udarbejde en årsrapport? 

Det er ikke alle virksomheder der er pålagt til at skulle aflægge en årsrapport, det afhænger af hvilken regnskabsklasse virksomheden hører ind under. Regnskabsklasserne er inddelt efter virksomhedens antal ansatte og økonomi. Jo større en virksomhed der er tale om, jo flere krav bliver der stillet til oplysninger i regnskabet. 

Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er ikke forpligtet til at udarbejde en årsrapport. Men derimod skal virksomheder der er registreret som selskaber, eksempelvis iværksætterselskaber, anpartsselskab og aktieselskab aflægge en rapport årligt. 

Vi hjælper med din virksomheds årsrapport

Vi giver dig gerne den professionelle rådgivning du og din virksomhed har brug for, uanset om det omhandler årsrapport, årsregnskab, selvangivelse, bogføring eller andet. 
Kontakt os gerne på  telefon +45 21 81 32 40, eller send os en e-mail på mail@erhvervsservicefyn.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!